← Tilbage til bøgerne
Bogens tilblivelse

Som mor, så datter

Historien bag romanen om Rosa Maria Stone Black

Forside: Som mor, så datter af Maj Isidora Raith
Roman · Familie & arv
Fås som bog & e-bog

Hvordan blev denne roman til? Her fortæller Maj Isidora selv om vejen fra idé til færdig bog.

Sådan kom bogen til verden

Hvor ”I kærlighedens navn” havde foregået som en film for mine øjne, og hvor skriveprocessen bl.a. havde været at skrive ned fra hukommelsen, synes jeg her, at der var en historie mere at fortælle.

”Som mor, så datter” fortsætter hvor ”I kærlighedens navn” slutter, men er skrevet så den også kan stå alene. Jeg vidste, at den jo skulle handle om Rosas tur med sin biologiske far på hans piratskib, og derudover tænkte jeg, at vi skulle lidt længere væk fra Caribien. Jeg besluttede at det skulle være Afrika og Madagaskar. Det var det jeg havde at starte med, og så tog jeg ellers med på rejsen og skrev bogen fra den ene ende til den anden, hvor jeg lod tingene ske efterhånden som vi kom frem.

Når jeg skriver, har karaktererne deres helt egen vilje og fører tit historien steder hen, jeg ikke havde regnet med, eller til hændelser, jeg havde besluttet i hvert fald ikke skulle ske. Jeg lader karaktererne bestemme, da jeg føler, det bedre viser deres forskellige personligheder. Derudover synes jeg jo også, det er sjovt og spændende, hvor de nu fører historien hen.

Efterhånden som jeg kom frem til de steder, karaktererne førte mig hen, lavede jeg research på stederne og blandt andet på de stammefolk, som de mødte. Det var meget spændende og til tider overraskende, hvad jeg fandt ud af.

Det var meget underholdende at skrive denne bog, og det tog vel en 3 måneder at skrive den. Jeg havde jo erfaringen med ”I kærlighedens navn” og de gode råd jeg havde fået af manuskriptlæseren under den.

”Som mor, så datter – Bogen om Rosa Maria Stone Black” udkom i sensommeren 2024 på Forlaget mellemgaard.

Se bøgerne og køb dit eksemplar →