Hvordan blev denne roman til? Her fortæller Maj Isidora selv om vejen fra idé til færdig bog.
Sådan kom bogen til verden
Jeg er bipolar, højsensitiv og lider meget af angst, og under en af de perioder, hvor jeg ikke havde det så godt, kørte der, som en forsvarsmekanisme, blandt andet denne historie som en film for mine øjne. Den kørte i næsten alle mine vågne øjeblikke. Vågnede jeg for eksempel om natten, fortsatte historien bare hvor den slap sidst. Folk var ikke i tvivl når den kørte, for der sad jeg bare og stirrede ud i luften. Jeg havde alle følelserne med i historien, så hvis nogen døde græd jeg, eller hvis det gik godt, blev jeg glad på deres vegne.
Det er en spændende historie, hvor der sker rigtig meget, så jeg fortalte også lidt om den undervejs til de nærmeste omkring mig, hvilket gav opfordringer til mig om at skrive den ned. Et år efter at den sluttede i mit hoved, besluttede jeg at skrive den ned, inden jeg glemte den. Jeg skrev den fra den ene ende til den anden, samtidig med at jeg måtte oversætte den fra engelsk til dansk, da den af en eller anden mærkelig grund var foregået på engelsk. Måske fordi de, det meste af tiden, er engelsktalende i historien. Det gav lidt sjove sætninger en gang imellem.
Da jeg havde været over den ca. 15 gange, sendte jeg den til en manuskriptlæser. Derigennem fik jeg mange gode råd. De fleste råd tog jeg til mig, men nogle lod jeg også ligge, hvis jeg selv syntes, det skulle blive, som det var. Men ærmerne skulle absolut smøges op. Der blev slettet en masse, tilføjet andre steder, byttet om på afsnit og rettet op på flere skrivetekniske fejl. Det var en virkelig spændende proces.
Bogen har været lang tid undervejs, fra den i 2017 kørte som en film for mine øjne, til den udkom i starten af 2024. Jeg vil dog sige, at jeg nok har arbejdet effektivt på den i tre af de år, og i den periode har jeg nok været igennem den omkring 30 gange. Jeg er så også lidt af en perfektionist.
Der var mange, som spurgte, om den ikke skulle udgives, men i første omgang var den bare til mig selv, og kun ganske få fik lov at se på den. Jeg havde dog af nysgerrighed undersøgt lidt forlag. Jeg kunne godt lide, hvad jeg læste om Forlaget mellemgaard, og en søndag aften, da jeg tænkte, at nu er historien færdig, sendte jeg den helt spontant afsted — og bom, allerede næste eftermiddag fik jeg svar, at den ville de gerne udgive. De har hele tiden været meget positive angående min bog og mit arbejde med den, så det har været et nemt og fornøjeligt samarbejde.
Se bøgerne og køb dit eksemplar →